Der er babysalmesang i Udlejre kirke. Det foregår onsdag kl. 10-11 i kirken, derefter er der kaffe, brød og mulighed for leg eller mad til babyerne.

Babysalmesang er en sanseoplevelse for din baby og en mulighed for en nærværende stund med din baby. Her skal der ikke præsteres, men hygges og leges og alle kan være med. Det foregår Udlejre kirke, som er rummelig og lys.

Vi starter med en velkomstsang for alle børnene. Vi synger salmer med fagter og bevægelse. Vi nusser og massager baby, mens vi synger. Vi synger kendte børnesange med rasleæg. Vi leger små sjove lege. Vi danser rundt i kirken med baby på armen. Vi leger ride ranke med baby på knæene. Vi leger med tørklæder, vi blæser sæbebobler og lytter til musik. Vi starter roligt – så lidt med gang i – og så roligt igen til sidst.

Til babysalmesang får du genopfrisket mange sange og lege, du kan bruge derhjemme. Babysalmesang er desuden en mulighed for at møde andre fædre og mødre på barsel. Bedsteforældre er også meget velkomne til at komme med.

Efter babysalmesangen er der mulighed for kaffe, brød og en snak med andre forældre. Der er legetøj og et boldbad til babyerne, og der kan benyttes både puslebord og mikrobølgeovn.

Det koster 200 kr. for 8 gange og en børnesalmebog. Der starter nye hold i januar, april og september. Hvis der er plads på holdet kan du også starte midt i et forløb. Hvis du ønsker at fortsætte på næste hold koster det 100 kr. Du er altid velkommen til at komme forbi til en prøvetime. Jeg anbefaler, at børnene er fra 3 måneder og op.

Yderligere informationer fås ved henvendelse til Stine Kofoed: STIKO@km.dk eller tlf. 3068 0793.

Der er stadig ledige pladser på forårsholdet.

Tilmelding her