Mandage i Udlejresalen i lige uger fra kl. 10.00-12.00

Velkommen til en malende og inspirerende formiddag i Udlejre kirke i den store, lyse udlejresal.

På maleholdet i Udlejre kirke er alle velkomne både begyndere og øvede. Vi mødes til hyggeligt samvær og inspiration. Vi starter ofte med et kort oplæg, hvor der bliver præsenteret en maleteknik, farvelære eller kunstteori, som kan inspirere deltagerne i fremstilling af egne værker.

Det er forskellige lokale kunstnere, som står for undervisningen og efterfølgende går rundt og vejleder alle deltagere individuelt. Derudover hjælper og inspirerer deltagerne også hinanden. Mange teknikker og materialer afprøves især inden for akvarel og akryl, og der males både abstrakt og naturalistisk.

Deltagerne skal selv medbringe egne materialer, hvis du ingen materialer har, er der mulighed for at låne noget, de første par gange.

Kom og bliv inspireret og mød andre, som deler din interesse for kunst.

Hvis du er interesseret i at undervise, hører vi meget gerne fra dig.

 

For mere information kontakt:
Nina Mølgaard
Kirke- og kulturmedarbejder
Tel.: 2362 0066
Mail: nim@km.dk