Der er legestue i Udlejre kirke. Det foregår hver anden tirsdag formiddag 10-12 i Udlejresalen. Altid i ulige uger. Det er for alle børn 0-6 år og deres forældre, bedsteforældre og børnepassere. Legestuen er sted, hvor du kan komme og hygge med dit barn/dine børn, sammen med andre børn og voksne. Der er en masse legetøj, børnene kan lege med, og store, lyse rum med højt til loftet.

Klokken ca. 10:30 – 11:00 er der en lille fælles aktivitet, til dem som vil være med. Det kan være rytmik for de små, yoga for både voksne og små, gymnastik, dans, musik eller et kort foredrag. Hvis du har ønsker eller ideer i forhold til aktiviteter, er du meget velkommen til at komme med dem. Hvis du selv vil stå for en aktivitet, kan vi også sagtens finde ud af det.

Der er kaffe og vand. Der er ikke mad, men du er meget velkommen til at tage din egen mad med og spise sammen med de andre.

Derudover er der en bytteklub, hvor du kan give og tage tøj og legetøj til de små.

Jeg håber vi ses.

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive for at høre mere.

Mvh

Nina

23620066

Nim@km.dk