Kirkehøjskole

Højskoledagen 22. marts 2025 - UDSOLGT

Tema: Forbundne og forpligtede

Foredragsholdere: Forfatter Kristian Ibler og forfatter Jens Andersen

 

Program:

Kl. 9.00       Vi mødes til andagt i Ølstykke kirke. Herefter går vi over i Sognecentret, hvor der serveres kaffe og croissant.
Kl. 10.00     Vi får besøg af skuespiller, manuskriptforfatter og forfatter Kristian Ibler, der deler sin rørende rejse fra ventesorg,tab og sorg til håb og styrke som enkemand og alenefar med os. Kristian er hudløs ærlig og giver også plads til en befriende og opløftende latter undervejs i foredraget.
Kl. 12.00      Frokost.
Kl. 13.00      Forfatter og foredragsholder Jens Andersen holder foredraget “ Kongeord og Forfatterord”. Jens Andersen har skrevet kong Frederik 10.’s bog Kongeord på baggrund af en række samtaler på Amalienborg, mens kongen stadig var kronprins. Vi skal også høre om Jens Andersens mange møder og oplevelser med bl.a. Kim Larsen, Dr. Margrethe og LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen. Er der forskel på at skrive om en spillevende kronprins/konge og en afdød digter? Hvad gør en forfatter, når en hovedperson pludselig dør midt i det hele?
Jens Andersen er en fremragende og erfaren foredragsholder, der har modtaget adskillige priser for sine mange bøger, bl.a. Georg Brandes-prisen.
Kl. 15.00      Tak for i dag

 

Pris: 150 kr. pr. person - tilmelding og betaling senest den 14. marts

Kirkehøjskole